Moving Art

Tordag-fredag havde vi vores trejde workshop Moving art. Nedenunder ses opgavebeskrivelsen.

Opgave beskrivelse

Handin blog post on your Procesportfolio:
1) Research on painting, and make a short text about: the painter, the style, the time period, why you chose that specific painting and why its theme matters to you.
2) Present the definition of the concept, the premise of your story. Tell your story.
3) Show storyboard
4) Describe process, which animation principles did you use ​ http://the12principles.tumblr.com/
5) Present the animation – you must upload your animation to your server and add it as a link in your blogpost.

Jeg fandt dette maleri på DBA, men kunstneren er ukendt. Det er moderne, men tydeligt inspireret af 1970’erne og Olsen-Banden-filmene. Motivet viser Egon, Benny og Kjeld i en farverig og festlig scene med dannebrogsflag, balloner og velkendte bygninger som Rådhuspladsen.

Jeg valgte billedet, fordi det vækker glæde og nostalgi. De klare farver og velkendte figurer fangede straks min opmærksomhed og minder mig om hyggelige stunder med familien. Det forener noget folkeligt med en nutidig, kunstnerisk stil.

Temaet betyder meget for mig, fordi Olsen-Banden er en del af vores fælles kulturarv. Filmene symboliserer sammenhold, opfindsomhed og klassisk dansk humor – noget, der stadig samler generationer i dag.

Historien starter med, at man ser Benny og Kjeld stå klar – de vinker med flag og holder øl i hånden, mens de venter på, at Egon skal gøre sit kup færdigt. Pludselig dukker Egon op fra bunden af billedet med en masse penge, som han triumferende kaster i luften, mens han fortæller, at kuppet er gået godt. Benny reagerer med sin klassiske replik: “Skide godt, Egon!”, og glæden er stor. Samtidig træder Yvonne ind og begynder straks at skælde Egon ud – præcis som vi kender det fra filmene. Lidt efter høres politisirener i baggrunden, hvilket får Egon til hurtigt at løbe væk, imens han har  politibilen med politikommissæren efter sig.

Historien kombinerer klassiske karaktertræk og replikker med humor og bevægelse, og fungerer som en kort, levende hyldest til Olsen-Bandens verden.

I mit arbejde har jeg anvendt Adobe Photoshop og Adobe After Effects til at skabe min animation.

Jeg begyndte i Adobe Photoshop, hvor jeg indsatte mit maleri og brugte forskellige markeringsværktøjer til at klippe de elementer ud, jeg ønskede at animere. Først udskar jeg kroppene og hænderne på Egon, Benny, Kjeld og Yvonne, da jeg gerne ville skabe bevægelse i netop disse dele. Derefter fjernede jeg nogle ællinger og klippede både en and og en ælling ud, så de kunne bevæge sig hen over billedet. Benny og Kjeld skulle holde flag, så dem klippede jeg også ud separat. Da alle ønskede elementer var udskåret, rensede jeg baggrunden for forstyrrende figurer, så den stod klar som scene til animationen.

Herefter importerede jeg alle elementerne til Adobe After Effects og begyndte at bringe figurerne til live. Jeg arbejdede med forskellige kompositioner, så hver del kunne redigeres separat uden at ligge oven på hinanden.

Et eksempel er Egon: Først lagde jeg hans krop ind, derefter hans arme, som jeg fastgjorde til kroppen, så de fulgte hans bevægelser. Jeg animerede ham til at bevæge sig ind i billedet nedefra ved hjælp af “Position”-værktøjet, og brugte princippet slow in for at gøre bevægelsen mere levende og troværdig. Den samme metode anvendte jeg på anden, ællingen, Yvonne og politibilen. For at skabe bevægelse i Egons arme – f.eks. når han kaster penge – brugte jeg “Rotation” til at få armene til at bevæge sig i en cirkulær bevægelse. Jeg anvendte samme teknik på armene hos Benny, Kjeld, Yvonne, samt politikommissæren og politibilens hjul. Når Egon kaster penge, bruger jeg anticipation til at forberede bevægelsen og follow through til at lade armene fortsætte bevægelsen lidt efter kastet for at skabe mere realisme.

Benny og Kjeld står i midten og vifter med armene i en gentagende rytme. Her benytter jeg timing og spacing for at skabe en jævn og afstemt bevægelse. Senere kommer Yvonne ind i billedet og bevæger armen frem og tilbage. Hendes bevægelse starter med en lille forberedelse – et eksempel på anticipation. Jeg bruger også slow in og slow out for at give hendes bevægelser en blød og naturlig fornemmelse. Når hendes arm fortsætter lidt efter kroppen stopper, er det et eksempel på follow through. Til sidst bevæger Egon sig ud af billedet mod venstre, hvor jeg igen bruger slow out for at afslutte bevægelsen glidende og naturligt. Det samme gælder for anden, ællingerne og politibilen.

Da jeg var tilfreds med animationen, eksporterede jeg det hele og satte det sammen i iMovie. Her tilføjede jeg lydeffekter, musik og stemmer for at give den sidste stemning og gøre animationen mere levende.

Neden under ses det færdig produkt

Reflektion

Når jeg ser tilbage på mit færdige produkt, kan jeg med ro i maven sige, at jeg er både stolt og tilfreds med resultatet. Processen har budt på en blanding af sjove, frustrerende og spændende øjeblikke, og jeg har lært en hel del – ikke kun om de programmer, jeg har arbejdet i, men også om min egen måde at løse kreative opgaver på.

Jeg havde i starten svært ved at finde det rigtige maleri, men da jeg endelig fandt et, jeg gerne ville arbejde med, åbnede der sig mange muligheder. Der var rigtig mange elementer i billedet, som kunne bringes til live – hvilket både var en fordel og en udfordring, da det gjorde arbejdet mere omfattende. En anden gang vil jeg nok vælge et mere enkelt billede, hvor jeg i højere grad kan fokusere på udvalgte elementer.

Undervejs opdagede jeg også nogle praktiske begrænsninger – blandt andet at min MacBook havde svært ved at køre Adobe Photoshop optimalt. Det blev tydeligt, at det måske er tid til en opgradering.

Alt i alt har opgaven givet mig en dybere forståelse for både Adobe Photoshop og After Effects, og jeg føler virkelig, at jeg har udviklet mig – både teknisk og kreativt. Det har været en udfordrende, men meget lærerig oplevelse, som jeg tager med mig videre.